Betingelser
Indmeldelse
Du tilmelder dig online. Tilmeldingen er økonomisk bindende.
Indmeldelse efter sæsonstart
Hvis der er plads hos en lærer eller på et hold, kan undervisningen påbegyndes. Hvis der ikke er plads, optages eleven på venteliste.
Prøveperiode
Som førstegangstilmeldt, har du en prøveperiode på 1 måned - prøveperioden er ikke betalingsfri. Er du ikke udmeldt inden prøveperiodens udløb, er indmeldelsen økonomisk bindende resten af perioden.
Er du indmeldt i august/efteråret er du økonomisk bundet til nytår. Er du indmeldt i januar/foråret er du økonomisk bundet til og med juni, hvor sæsonen slutter.
Udmelding
Er du indmeldt i august/efteråret er du økonomisk bundet til nytår. Er du indmeldt i januar/foråret er du økonomisk bundet til og med juni, hvor sæsonen slutter.
- Forløb på 38 uger:
Ønsker du at stoppe inden nytår, skal vi have din skriftlige udmeldelse senest 14. december.
Efter denne dato er du økonomisk forpligtet til resten af skoleåret.
- 8-gangs forløb i Kunstskolen:
Udmeldelse kan ikke ske efter undervisningen er startet. Du er herefter økonomisk forpligtet til hele forløbet.
- Sådan melder du dig ud:
Udmeldelse skal ske skriftligt til Struer Musikskole: musikskolen@struer.dk
eller ring i åbningstiden på: 97 85 30 50
Aflysning af undervisning
Aflyst undervisning udover 3 gange vil blive erstattet i form af tilbagebetaling ved skoleårets slutning. Beløb under 240,00 kr. refunderes ikke.
Elevafbud
Hvis du er forhindret i at komme til undervisning, skal du sende afbud direkte til musiklæreren. Du kan også melde afbud via kontoret i åbningstiden.
Lektionerne erstattes ikke.
Ferieplan
Musikskolen følger skolernes ferieplan. Du kan se din elevplan på SpeedAdmin.
Betaling
I september udsendes giroindbetalingskort til e-boks. Betalingen sker i 5 rater, hver rate dækker 2 måneder. Sammen med 1. rate opkræves et årligt administrationsbidrag på 150 kr. Udover administration dækker adminstrationsbidraget kopier taget til undervisningen i årets løb. Såfremt betalingen ikke sker rettidigt, opkræver kommunen rente samt rykkergebyr.
Friplads
Efter undervisningsstart kan der - efter ansøgning til musikskolen - tildeles børn og uddannelsessøgende hel eller delvis friplads, såfremt betalers skattepligtige indkomst og elevens flid berettiger til det. Ansøgningen om friplads sendes til Struer Musikskolen sammen med kopi af seneste årsopgørelse inden 1. september 2025.
Søskenderabat
Deltager flere søskende, betales fuld pris for dyreste elev og 2/3 dele for øvrige søskende. Gælder ikke elever over 25 år.
Deltagelse i flere fag
Deltager en elev i flere fag, betales fuld pris for dyreste fag og 2/3 dele for øvrige fag. Elever over 25 år kan ikke opnå denne rabat. Der gives ikke rabat på undervisning til 240,00 kr. pr. måned og derunder.
Foto
Musikskolen forbeholder sig ret til brug af elevfotos til brug på musikskolens digitale kanaler, foldere og flyers. Hvis du eller dit barn ikke må bruges i markedsføringsøjemed, skal du meddele det til kontoret.
