Musik og kunst fyldte mit barndomshjem i Nordjylland. Jeg måtte en omvej om musikterapien, som bl.a. bragte mig til Nordnorge i årene 1996-2003, inden musikken blev mit liv. Jeg har studeret violin på konservatoriet i Tromsø, orgel på kirkemusikskolen i Vestervig, og altid haft et nært forhold til klaveret. Jeg spiller ofte bratsch, særlig i orkester. Jeg komponerer også musik.
Udover at lære mine elever at spille rent og i takt, synes jeg det er vigtigt at komme rundt i musikken og finde glæden ved at spille.
Jeg bor i Århus og bruger min uddannelse som organist og korleder til at spille orgel i Tønning-Træden kirker og dirigerer Vivokoret og Skt. Clemens mandskor.
Mød Thorkil