Christian Gjerndrup Eriksen

Som ung spillede jeg sammen med mine venner i kælderen under den lokale skole i Nordjylland.  Det fællesskab vi oplevede gennem musikken, har dannet grundlag for min forståelse af hvad musikken kan.  Musik og samvær omkring musik giver glæde, fordybelse, sociale kompetencer, indre berigelse og mange andre gode værdier. 

 

Jeg dimitterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i Silkeborg i 2002 med hovedfag i guitar, SDS (Sang, Dans og Spil) og sammenspilsledelse.

 

Siden har jeg undervist på musikskoler, folkeskoler og højskoler.  Samtidig er jeg selv fortsat som udøvende musiker i faste bands der efterhånden har 30 år på bagen, og i mere begivenhedsprægede sammenhænge som fx musicals med børn, fester, fællessang og kor.  Ved siden af musikken har jeg altid haft et parallelt spor, hvor jeg har beskæftiget mig med og uddannet mig indenfor økonomi, administration og ledelse.

 

 

Musikskoleleder